KunaPapers Kunstterapi
OPDAG oG GENOPDAG DIT INDRE LANDSKAB
Dit kreative udtryk er en nøgle til heling og transformation
af ethvert område af dit liv
JEG TILBYDER
Individuel konsultation
Workshops
Kunst & Illustrationer
Hvad er kunstterapi?
Kunstterapi er en metode, der kombinerer psykoterapi og kunst.
Ved at fordybe os aktivt og bevidst I vores eget kreative udtryk får vi adgang til dybere lag af psyken, som normalt er uden for vores kognitive bevidstheds rækkevidde. I kunstterapi arbejder vi frem og tilbage mellem at udtrykke kreativt og at se nærmere på det skabte. På den måde skabes en dialog med selvet, dvs. vores personligheds kerne og det centrale udtryk for vores identitet.
Selvet består af både bevidste og ubevidste elementer. Gennem sessionerne støtter jeg dig på rejsen med at opdage og udforske dine indre ressourcer. Det er en effektiv, men blid måde at komme rundt om vores tankemønstre, række dybt i bevidstheden, og blive overrasket over de ressourcer, der er tilgængelige for os i vores eget indre.
Kunstterapi er for alle aldre. At bruge en skabende energi og udtrykke sig kreativt er fælles for alle mennesker. Hvordan kreativiteten kommer til udtryk, er lige så diverst, som der er mennesker på jorden. Gennem sessioner i kunstterapi udvikler og styrker klienten sin evne til at udtrykke følelser kreativt og autentisk – uanset det valgte medie.
Kunstterapi kan bruges til udforskning af selvet ved store livstransitioner for opnå en dybere selvforståelse eller som behandling af stress, angst, depression, sorg m.m.
Anbefalinger
“Kuna er en fantastisk dygtig og empatisk terapeut, der får en til at føle sig tryg fra første møde. Mit kunstterapi forløb var en stor øjenåbner og har tændt min indre skaberkraft. Gennem kreativ udfoldelse og 1:1 samtaler er jeg først og fremmest blevet bedre til at forstå og acceptere mig selv. Jeg har genfundet mit indre kreative og legende barn og har fået mod til at følge mit hjerte og udfolde mine drømme.” - Victoria, 2023
“Jeg synes virkelig at øvelserne er spændende. Både at se at jeg har et stærkt udtryk i tegninger og får lyst til at bruge det. Og det terapeutiske. Der kommer nogle svar fra et andet sted. Det giver nye indsigter. Indsigter som ikke kommer fra hovedet.” - Marie, 2023